Kære alle
Jeg glemte at kommentere rengøring.
Der er indgået en ny aftale med DEAS. Dette er en læreproces, så nu har vi tilpasset den, så den passer bedre til vores behov.
Vi har også gjort klart, at vi ikke er tilfredse med kvaliteten.
Lige efter sommerferien starter vi en proces, hvor en beboer fra hver opgang vil gennemgå kvaliteten af den rengøring, der har været foretaget samme dag for at sikre, at vi får den kvalitet, vi ønsker og betaler for.
Vi starter med et møde, hvor de 6 beboere vil få gennemgået, hvad der skal gøres rent ifølge kontrakten og hvor ofte. De skal efter hver rengøring melde ind hos en kontaktperson hos DEAS eller All Remove med deres vurdering af kvaliteten.
Vi vil så efter et par måneder vurdere, om det bringer kvaliteten op på et niveau, som vi er tilfredse med. Ellers skifter vi leverandør. Dette er både DEAS og All Remove, som udfører rengøringen, bekendte med.
OBS!
Beboere har meldt ind fra A, B, C, D, men vi mangler én fra E og F. I bedes henvende jer til mig, så vi kan få et navn fra disse opgange på listen.
I A har en beboer taget initiativ til en samlet oversigt over e-mails og telefonnumre, så vi kan koordinere opgaver. Vi har næsten alle tilmeldt os vinduespudsning hos Lykke og får det derfor til rabatpris. Han kommer på en annonceret dag, starter oppefra og går nedad, ’sammen med vandet’. Hvis man ikke er hjemme, kan man give nøglen til en anden, der så sørger for, at Lykke får den. Det virker. Dette kun til inspiration.
Mvh.
Steen Bindslev på vegne af bestyrelsen
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!